-
1 mangel
sg - mánglen, mángelen, pl - mángler1) недоста́ток м, отсу́тствие с; нужда́ жi mángel af bédre — за неиме́нием лу́чшего
2) недоста́ток м, дефе́кт м* * *dearth, defect, failing, lack, shortage, shortcoming, want* * *(en, mangler) want, lack (på of, fx die for want (el. lack) of water);F absence (på of, fx in the absence of definite proof);( knaphed) shortage,(mere F) scarcity (på of, fx teachers);( fejl) defect,F deficiency ( ved in, fx in the plan; his deficiencies as ateacher),(især i pl) shortcomings ( fx I admit that the plan has itsshortcomings, but...);(mods fordel) disadvantage ( ved of, to, fx the advantages and disadvantages of the plan; there are several disadvantages to the plan), drawback ( ved of, to);(NB = fravær udtrykkes mangel ofte ved forstavelser, fx mangel på[ afhjælpe en mangel] supply a want; make good a deficiency;[ lide af mangler] have (el. suffer from) defects (, flaws, shortcomings);[ med præp:][ i mangel af] for want (el. lack) of;[ i mangel af bedre] for want of a (, something) better;[ i mangel deraf] failing that;[ af mangel på] for want (el. lack) of, owing to lack of;[ der er ingen mangel på] there is no lack of;( også) it has a defect (, flaw, drawback). -
2 bedre
1. aлу́чше2. advblíve bédre, háve det bédre — чу́вствовать себя́ лу́чше
лу́чшеbédre sent end áldrig — лу́чше по́здно, чем никогда́
* * *better, preferable* * *I. adj (komp af god) better;( særdeles god) (very) good, grand ( fx dinner);adv better;[ blive bedre] improve;[ bedre folks børn] children of good family;[ han fortjener ikke bedre] he deserves no better, (it) serves him right;[ få det bedre] feel better;( efter sygdom) get better;( økonomisk) get better off;[ du gør bedre i at blive] you had better stay;[ det går bedre] things are looking up;[ han vil have bedre af at] it will be better for him to;[ patienten har det bedre] the patient is better;[ en forandring til det bedre] a change for the better;[ han står sig bedre ved at] it pays him better to;II. vb:[ Gud bedre det!] worse luck;[ bedre sig] improve;( om helbred) be getting better. -
3 brist
substantiv1. mangel2. noget der ikke er godt, fejl, svaghedLågutbildad blir ett tecken på karaktärsbrist snarare än avsaknad på kompetens!
Hvis man er lavtuddannet så har man en karakterbist snarere end en mangel på kompetence!
oljebrist; syrebrist; varubrist
oliemangel; iltmangel; varemangel
-
4 brist
substantiv1. mangel2. noget der ikke er godt, fejl, svaghedLågutbildad blir ett tecken på karaktärsbrist snarare än avsaknad på kompetens!
Hvis man er lavtuddannet så har man en karakterbist snarere end en mangel på kompetence!Sammensatte udtryk:oljebrist; syrebrist; varubrist
oliemangel; iltmangel; varemangelSærlige udtryk: -
5 за
præp. bag, efter, for, for, for, i, mod, om, på, pr. per* * *Ipræpm akk1 om retningen "hvorhen?" (hen, ind, ned, om, op, over, ud etc) bag, på den anden side af; uden forвыйти за пределы разумного gå ud over ell. ligge hinsides al sund fornuftехать за город tage på landet, tage en tur uden for byenсесть за стол gå til bords; sætte sig ved ell. bag sit bord2 om "holdepunktet" i, om, vedвзять за руку tage i ell. ved håndenвзяться за работу tage fat på sit arbejde, gå i gang med at arbejde3 om afstand i tid og rum, dobbeltpræpled, udelades i oversза 5 километров до ell от города 5 km. før ell. fra byenза 5 минут до начала сеанса 5 min. før forestillingen skal ell. skulle begynde4 om tiden gennem, i (løbet af); på; overза неделю 1) på en uge 2) hvis "дo + gen " er underforstået, jvf.3 en uge forinden, ugen førза последнее время gennem ell. i den senere tidдалеко за полночь 1) det er langt over midnat 2) indtil langt over midnat5 om årsag, pris o.a. for; formedelst; modза то, что... fordi, for (at)ругать кого-н. за что -н. skælde ngn ud for ngt6 om formålet, hensigten (til fordel) forступиться за кого-н. gå i brechen, lægge et godt ord ind for ngn, forsvare ngnручаться за что-н. stå inde for ngt7 om måden o.a.(i stedet) for, somраoдтать за двоих arbejde for to.II præpm instr1 om stedet "hvorhenne?" (henne, inde, nede, omme, oppe, ovre, ude etc.) bag(ved), på den anden side af; hinsides; uden forза городом (ude) på landet, uden for byenза облаками bag skyerne; oven over skyerne2 om rækkefølge i tid og rumза дождями наступила жара efter en periode med regn kom der en hedebølgeвслед за кем-н. (bag)efter ngnдруг за другом den ene efter den anden; efter hinandenидти за кем-н. gå ell. følge (bag) efter ngn3 om tiden under, vedза обедом under middagen, ved middagsbordetза чаем ved teen, mens vi (sad og) drak te4 om årsagen på grund af5 om formåletсходить за покупками gå i byen (efter ngt), gå på indkøb; gå til købmanden o.l.6 styret af visse verber наблюдать за чем-н. iagttage, overvåge ngtследить за чем-н. følge (med i), holde øje med, passe på ngtухаживать за кем-н. 1) passe, pleje ngn 2) gøre ngn sin opvartning; gøre kur til ngn; være galant mod ngn7 i officielt sprog, f eksкнига числится за мной bogen er noteret ell. står opført i mit navnприказ за номером 10 en ordre med ell. bærende nummeret 108 i visse faste udtryk feksза чем дело стало?sv.t. hvad venter vi på? hvorfor kan vi ikke komme videre?дело за тобой sv.t. nu venter vi kun på digочередь за Вами! det er Deres tur! så er turen kommet til Dem!III1 subj.prædя за! jeg er ell. stemmer for!2 substвзвесить все за и против veje for og imod, af eje pro et contra. -
6 provisorisk
adj provisional ( fx government), temporary ( fx solution),( i mangel af bedre) makeshift ( fx arrangement). -
7 interimistisk
adjektiv1. interimistisk, som i mangel af bedre gælder/fungerer i et begrænset tidsrum -
8 stopgap
noun (a person or thing that fills a gap in an emergency: He was made headmaster as a stopgap till a new man could be appointed; ( also adjective) stopgap arrangements.) nødhjelp/-løsning; midlertidigmidlertidigIsubst. \/ˈstɒpɡæp\/1) nødløsning, midlertidig foranstaltning, forklaring: noe som brukes i mangel av noe bedre2) midlertidig jobb3) vikar, stedfortrederIIadj. \/ˈstɒpɡæp\/midlertidig, som brukes i mangel av noe bedre, interims- -
9 faith
feiƟ1) (trust or belief: She had faith in her ability.) tillit, (til)tro2) (religious belief: Years of hardship had not caused him to lose his faith.) tro(sretning), religion3) (loyalty to one's promise: to keep/break faith with someone.) troskap•- faithful- faithfully
- Yours faithfully
- faithfulness
- faithless
- faithlessness
- in all good faith
- in good faithreligion--------tillitsubst. \/feɪθ\/1) ( også religion) tro2) tiltro, tillit, tro, fortrøstning, lit3) tro, troslære, bekjennelse, religion, trosretning4) hedersord, løfte5) troskap, lojalitet, redelighet, hederlighet6) ( gammeldags) bekreftelseact in good faith ( jus) handle i god troact in bad faith ( jus) handle mot bedre vitendebreach of faith løftebrudd, lojalitetsbruddbreak faith (with) bryte sitt løfte (til), være illojal (mot)faith can move mountains tro kan flytte fjellhave faith in (ha) tro på, ha tillit til, ha tiltro tilin bad faith mot bedre vitende, i ond troin faith! eller (up)on my faith! sannelig!, virkelig!in faith whereof ( i traktat e.l.) til bekreftelse heravin good faith i god tro, på heder og ærekeep faith (with) hold sitt løfte\/ord (til), være tro\/lojal (mot)lose faith in miste troen på, miste tilliten tilof little faith eller weak in faith vantro, svak i troenpin one's faith (up)on sette sin lit til, tro blindt påput one's faith in ha tiltro til, lite påshake somebody's faith rokke ved noens overbevisningtake something on faith eller accept something on faith ta noe for gitt, tro på noe uten viderewant of faith vantro, mangel på tro
См. также в других словарях:
Geld — 1. Ach, nun fällt mi all mîn klên Geld bî. (Brandenburg.) Ein Ausruf, der häufig erfolgt, wenn jemand durch irgendeinen Umstand an etwas erinnert wird, was er hätte thun sollen, aber bisher zu thun vergessen hat. 2. All wîr1 Geld, dat et Wîf nig… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Glück — 1. Am Glück ist alles gelegen. Frz.: Il n y a qu heure et malheur en ce monde. Lat.: Fortuna homini plus quam consilium valet. 2. Bâr d s Glück hat, fürt di Braut hem. (Henneberg.) – Frommann, II, 411, 141. 3. Bei grossem Glück bedarf man gute… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Mann — 1. A blind man may perchance hit the mark. – Tauben und Hühner Zeitung (Berlin 1862), Nr. 6, S. 46. 2. A Mann a Wort oder a Hundsfott. (Ulm.) 3. A Mann wie a Maus ün a Weib wie a Haus is noch nit gleich. (Jüd. deutsch. Warschau.) Will sagen, dass … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Arm (Adj.) — 1. Arm an Begierden macht reich an Vermögen. 2. Arm an Gelde, arm an Begierden. Die Wünsche sollen sich nach den Mitteln richten. 3. Arm auf dem Lande ist besser als reich zur See. Lat.: In terra pauperem. (Erasm., 827.) 4. Arm heisst: Gott… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Gott — 1. Ach du grosser Gott, was lässt du für kleine Kartoffeln wachsen! – Frischbier2, 1334. 2. Ach Gott, ach Gott, seggt Leidig s Lott, all Jahr e Kind on kein Mann! (Insterburg.) – Frischbier2, 1335. 3. Ach, du lieber Gott, gib unserm Herrn ein n… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Freund (Subst.) — 1. Allermanns (Allerwelts) Freund, niemands Freund (jedermanns Geck). – Simrock, 2750; Winckler, X, 16; Eiselein, 185; Kirchhofer, 354; Reinsberg III, 143. Dem Allerweltsfreunde empfiehlt W. Müller: »Willst du der Leute Liebling sein, sei… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Pfennig — 1. An einem Pfennig sieht man wie ein Gulden gemünzt (geschlagen) ist. – Simrock, 7836. Holl.: Aan een penning ziet men, hoe een gulden gemunt is. (Harrebomée, II, 178a.) 2. Auch der Pfennig ist blank, wenn er aus der Münze kommt. –… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Thun — 1. Allein thon, allein büsst. – Franck, I, 74b. 2. Alles gethan mit bedacht, hat niemand in vnglück bracht. – Gruter, III, 4. Lat.: Praecedat consideratio, et subsequatur operatio. (Chaos, 140.) 3. Alles ge(ver)than vor meinem end macht ein… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Kind — 1. Ach, dass ich meine armen Kinder so geschlagen, klagte der Bauer, und sie waren des Pfaffen. – Eiselein, 375. 2. Alle Kinder werden mit Weinen geboren. Lat.: Clamabunt E et A quotquot nascuntur ab Eva. (Binder I, 193; II, 497; Seybold, 77.) 3 … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Land — 1. Alle Lande seyn dess Weysen Vatterland. – Lehmann, II, 26, 4; Simrock, 6161; Körte, 3674; Braun, II, 2141; Masson, 351. Als man Sokrates fragte, was für ein Landsmann er sei, antwortete er: ein Weltbürger. Poln.: Tam dom, gdzie dobrze. – W… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Kuh — 1. A Kü moalkat trog a Hols. (Nordfries.) – Johansen, 72. Die Kuh milcht durch den Hals. 2. A Kuh söüft â méa, ässe vertroa kô. (Henneberg.) Auch eine Kuh säuft wol mehr als sie vertragen kann. Mit Anwendung auf Säufer. 3. A Küh wal t egh wed,… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
